Depression
Kortlægning af behandlingformer og aktører
Opsummering
På vores hjemmeside har vi søgt at danne et overblik over de forskellige aktører der er findes inden for det danske depressionsbehandlingsspace og samtidigt søgt at vise hvilke behandlingsformer disse aktører foreslår og ser som fordelagtige.
På forsiden har vi forsøgt at give et hurtigt indtryk af hvad siden omhandler, dens opbygning og kronologi og på billedgalleriet vist billeder vi mener er associeret med depressionsspacet på den ene eller den anden måde. På fanebladet aktører har vi søgt at vise både de konventionelle og de alternative aktører hvordan de ligner hinanden og er forskellige og hvilken forskellige behandlingsformer der tilbyder i forhold til depression. Under organiserings fanebladet har vi vist hvordan vores undersøgelse har udformet sig, i kort og forklaringer om hvordan nogle sider har mange links og andre færre, og hvordan vores søgen har ledt til forskellige link baserede kort. Under afsnittet teori har vi beskrevet et teoretisk perspektiv, som medvirker til at forklare karakteren af vores kontrovers og nogle af de betragtninger vi har gjort om den ud fra vores kort og indholdsanalyser over hjemmesider.
Medicinalfirmaerne og de konventionelle aktører lader til ud fra vores indsamlede data og udførte interviews at have en magtposition i forhold til udbredelse af kendskab til deres standpunkter og argumenter i kontroversen, blandt andet i forhold til at kunne definere hvilke behandlingsformer der bør benyttes mod depressionsymptomer.
Vi håber at du gennem læsningen af denne hjemmeside har fået muligheden for at granske store mængder data på en overskuelig måde og at du på denne måde er afsted med en større viden end før. Vi har bevidst prøvet at undgå at tage for meget stilling eller vælge side i kontroversen, selvom vi har vores personlige meninger om de uenigheder der forekommer. Hvis vi skulle give et råd til en uheldig depressionsramt, dennes pårørende eller andre der står overfor at skulle vælge at sætte både lid,tid og penge til en behandlings form, ville det være at sætte sig ind i hvilken idé, bevisførelse og behandlingstilgang der benyttes af den enkelte behandler. Vi håber at det på denne måde vil være muligt at finde en behandlingsform eller eventuelt flere behandlingsformer som giver mening for én selv.